| Danmarksmester 2011 |
| |
| Fotolinsen Silkeborg har endnu ikke eksisteret 1 år, men alligevel fik klubben en Dansk Mester 2011 i fotografi, idet Roland Jensen blev kåret til Danmarksmester 2011. Kåringen foregik lørdag aften i Sabro ved Århus, hvor SDF (landsorganisationen) afholdt sit årlige landsmøde, hvilket også indbefatter kåringen af den danske mester. Konkurrencen i år var virkelig hård, idet kun 25 points skilte nr. 1 fra nr. 3. Roland opnåede ikke mindre end 15 antagelser, hvilket var det højeste antal der blev nået af samtlige fotografer. Ud af de 15 var 1 af sølv (Fossekall) og 2 diplomer. Hvad der gør præstationen endnu mere flot er, at Roland kun har deltaget i danske- og udenlandske konkurrencer det sidste år. Vil man se og opleve flere flotte fotos af Roland kan man gå ind på hans hjemmeside www.rolandjensen.dk eller se dem her på sitet under kataloger/Konkurrencer |
![]() |
| Roland Jensen med pokalen. På foto er også Rolands foretrukne model Helle Hviid Nielsen |
![]() |
| Roland Jensen får overrakt pokalen af SDF´s formand Per Valentin |
![]() |
| "Fossekall" der opnåede en sølvmedalje i kategorien natur papir |





